FDM vil halvere ejerafgiften på benzin- og dieselbiler i et år. Det lyder som hjælp til trængte bilejere. I praksis er det en skæv og utilstrækkelig model, der især giver mest til dem, der allerede har de største og mest brændstofhungrende biler – mens de, der betaler dyrt ved pumperne, stadig står med regningen.
Dieselprisen ligger tæt på 20 kr. literen, og benzinprisen følger med op. For mange husstande er bilen ikke et luksusprodukt, men en nødvendighed for arbejde, ærendekørsel og familieliv. Alligevel er debatten blevet domineret af forslag, der enten hjælper for lidt, hjælper de forkerte – eller begge dele.
FDM’s budskab er, at en nedsættelse af ejerafgiften er bedre end lavere brændstofpriser, fordi pengene ifølge organisationen kommer direkte til bilejeren og ikke belønner mere kørsel. Men det er en model, der rammer skævt. Ejerafgiften afhænger af bilens vægt og udstødning, ikke af, hvor meget man faktisk kører, eller hvor hårdt brændstofprisen rammer husstandens økonomi. Den, der kører meget, betaler meget ved pumperne – men får kun en relativt lille fast besparelse gennem ejerafgiften.
Mest hjælp til de store biler
FDM’s egne tal afslører problemet. Ejeren af en almindelig benzinbil som en Skoda Octavia 1.5 TSI sparer ifølge organisationen omkring 1.220 kr. om året. En diesel-Octavia giver omkring 1.980 kr. Men ejeren af en stor, ældre Volvo V70 med et forbrug på 10,9 km/l sparer 4.260 kr.
Det er altså ikke en ordning, der primært hjælper dem med små biler, lange pendlerafstande eller stramme budgetter. Det er en ordning, der giver den største relative og absolutte fordel til ejere af de tungeste og mest brændstofkrævende biler. Det er svært at se, hvordan det er den mest retfærdige måde at kompensere for stigende brændstofpriser på.
For mit eget vedkommende bliver FDM’s forslag reelt værdiløst. Jeg kører en plug-in-hybrid og betaler ingen årlig ejerafgift. Min hustrus lille bil har en ejerafgift på kun 920 kr. om året. Selv en fuld halvering ville give hende 460 kr. – mens en nedsættelse af energiafgiften på benzin og diesel ville give en markant større og mere reel lettelse i hverdagen.
Det er netop derfor, FDM’s forslag er en dråbe i havet. Det rammer ikke de bilejere, der står ved pumperne og betaler for hver eneste liter. Og det gør heller ikke noget ved den grundlæggende skævhed i kørselsfradraget, som reelt begunstiger elbilister, fordi fradraget ikke tager højde for, at benzin- og dieselbilister betaler langt mere ved brændstofpumpen.
Politikerne taler, men handler ikke
Regeringen og Folketinget har tidligere hævet kørselsfradraget. Det er velkomment for pendlerne, men det dækker kun en tredjedel af den samlede bilkørsel. Omkring to tredjedele af kørslen er fritids- og ærendekørsel – ture til indkøb, læge, familie, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål. Den del af hverdagen bliver ikke hjulpet af et fradrag, der kun gælder hjem-arbejde-kørsel.
Samtidig har flere borgerlige politikere været hurtige til at poste krav om lavere benzin- og dieselafgifter, når priserne stiger. Venstres leder Troels Lund Poulsen skrev i september, at regeringen ”bør sænke afgifterne på benzin og diesel. Nu.” Men der er en stor afstand mellem et Facebook-opslag og en konkret, gennemførlig afgiftslettelse. Politikerne skal holde op med at bruge bilejernes udgifter som et politisk signal og i stedet levere en løsning, der rammer bredt og faktisk kan mærkes.
Dansk Folkepartis borgerforslag om lavere afgifter og moms på benzin og diesel fik 54.875 støtter, men blev forkastet i Folketinget. Det viser, at der er reel opbakning til at sætte ned over brændstofbeskatningen. Det viser også, at Folketinget fortsat vælger at lade være.
Energiafgiften bør væk
Derfor har jeg stillet borgerforslaget om at afskaffe energiafgiften på benzin og diesel, senest når afgiften fylder 100 år i 2027. Forslaget skal naturligvis forholde sig til EU-reglerne, og derfor skal den selvstændige CO2-afgift øges tilsvarende. Men pointen er enkel: Energiafgiften er en ekstra belastning oven i CO2-afgiften, moms og de øvrige afgifter, og den rammer direkte ved pumperne.
En nedsættelse af brændstofafgiften vil gavne alle, der kører på benzin eller diesel – uanset om bilen er lille eller stor, ny eller gammel, og uanset om kørslen er pendling eller ærendekørsel. Den rammer også dem, der ikke har råd til at skifte til en elbil. Med omkring 2,1 mio. benzin- og dieselbiler i Danmark er det stadig langt den største gruppe af bilejere, og de kan ikke bare skifte bil, fordi politikerne ønsker et grønnere bilparkmål.
FDM har ret i, at der skal hjælp til bilejerne. Men organisationen tager fejl, når den mener, at ejerafgiften er det rette redskab. Forslaget er let at administrere, ja. Det er også let at forklare. Men det er ikke målrettet, ikke retfærdigt og ikke tilstrækkeligt.
Støt forslaget
Borgerforslaget ”Afskaf energiafgiften på benzin og diesel, senest når den fylder 100 år” skal have 50.000 støtter for at kunne blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet i Folketinget. Forslaget løber til 22. marts 2027 og kan støttes af alle med stemmeret til folketingsvalg.
Hvis du mener, at bilejere betaler rigeligt, og at hjælpen skal komme dem til gode, der faktisk betaler for brændstof, så støt forslaget her: Afskaf energiafgiften på benzin og diesel.
Danmark har brug for en brændstofpolitik, der ikke kun ser pænt ud i en pressemeddelelse. Den skal mærkes i privatøkonomien – ved pumperne, ikke kun i en halveret ejerafgift, som de færreste får reel glæde af.
Læs evt. også mine kommentarer på JP.dk
