Taget faldt i Bar Street – men pengene er der stadig

Da taget over Dejavu Bar & Restaurant i Alanyas Barlar Sokağı gav efter, var gaden ét øjeblik tavs. Derefter kom politiet, brandvæsenet og ambulancerne. Ingen kom til skade – men for os, der for godt en måned siden sad lige der, blev det en påmindelse om, hvor tynd linjen kan være mellem en aften ud og et uheld.

Det var ikke en aften, vi normalt havde valgt. Barlar Sokağı – Bargaden, som de fleste kalder den – ligger i Çarşı-kvarteret tæt på havnen, og den er Alanyas mest åbenlyse udstilling af natteliv: musik, der kæmper om opmærksomheden fra begge sider, lys, der skifter farve, og priser, der synes at have mistet enhver forbindelse til resten af byen.

Vi var der med et par gode venner på besøg fra Danmark. Ikke fordi Barstreet er vores faste rutine – vi har været der to-tre gange i alt – men fordi gaden har sin egen form for turistlogik. Man går ind, bestiller, betaler og lærer hurtigt, at atmosfæren ikke er gratis.

På Dejavu kostede fire drinks omkring 6.000 lira. Til sammenligning kunne vi på Pinot Wine and Dine få en tre-retters middag for under 4.000 lira (for fire personer). Eller spise fire mennesker mætte på Lost In Alanya for samme beløb. I Barstreet betaler man altså ikke nødvendigvis for mad eller kvalitet. Man betaler for at sidde midt i larmen.

Da himlen faldt ned

Fredag morgen den 16. oktober 2026 kollapsede en del af taget over Dejavu Bar & Restaurant. Ifølge lokale medier opstod der kort panik i gaden, efter at sammenstyrtet havde skabt kraftig larm og uro. Politiet, kommunalbetjente, brandvæsen og ambulancepersonel blev tilkaldt og spærrede området af.

Det afgørende var, at ingen var under taget, da det gav efter. Ingen døde, ingen kom til skade.

Årsagen er endnu ikke fastlagt. De tyrkiske medier understreger, at det hverken er afklaret, om der var tale om en konstruktionsfejl, last på taget eller noget helt tredje. Heller ikke omfanget af skaderne er oplyst.

Heldet havde en adresse

For godt en måned siden sad vi dér. Ikke som faste gæster, men som fire mennesker med drinks i hånden og den særlige form for samtale, man fører, når musikken er for høj til at høre svarene ordentligt.

Vi sad på første parket.

Det er ikke en dramatisk formulering. Det er bare den slags detalje, der bliver tydelig bagefter, når man ser et billede af sammenstyrtet tag og tænker: Der. Lige der.

Heldigvis var klokken ikke den samme. Barstreet er et sted, der lever om aftenen og natten; ulykken skete, mens gaden endnu ikke var fyldt med dem, der ellers kommer for at drikke, danse og lade natten tage over.

Prisen for at sidde dér

Der er noget næsten symbolsk over, at det netop var Dejavu. Ikke fordi stedet fortjener ulykken – det gør ingen – men fordi Barstreet i sig selv er en økonomisk konstruktion: høj musik, høje priser, høj omsætning og en fornemmelse af, at alt skal være større, lysere og dybere end udenfor.

Fire drinks for 6.000 lira er ikke bare en regning. Det er en påmindelse om, at man i denne del af Alanya betaler for placeringen. For selve oplevelsen af at sidde i midten af larmen.

Og nu står der altså et hul i taget over netop den placering.

Reparationen

Med de priser burde der være penge nok til at få taget sat i orden hurtigt. Det er den naivistiske regnestykke, man gør som gæst: Hvis en drinks pris kan nå det niveau, må vedligeholdelse vel være indregnet et sted.

Men Alanya har også set andre versioner af samme historie. Som da Kleopatra Royal Palm fik udført arbejde – og efterfølgende undlod at betale arbejderne. Det er ikke en bekræftet parallel til Dejavu, kun en bitter lokal erindring om, at der i turismens baglokaler kan ligge regninger, som nogen helst ikke vil se.

Indtil videre ved vi kun det sikre: Taget faldt. Ingen kom til skade. Efterforskningen fortsætter.

Og et sted i Barstreet står der nu en bar med et åbent tag – mens gaden udenfor fortsætter, som om intet er hændt.

Short på YouTube af hændelsen

Faktaboks